Hvad er retronasal duft? Derfor kan du opleve smag gennem din næse
Har du nogensinde oplevet at din yndelingsmad næsten ikke smager af noget når du er forkølet? Eller hvorfor du kan genkende smagen jordbær, cola, og citron selvom din tunge registrer kun få smage? Det er nemlig fordi din næse hjælper med til at skabe en smagsoplevelse.
Vores lugtesans spiller nemlig en langt større rolle for vores smagsoplevelse, end de fleste tror. Det skyldes blandt andet et naturligt fænomen, der hedder retronasal duft.
Men hvad betyder retronasal egentlig, og hvordan kan man bruge duft til at skabe en oplevelse af smag i helt almindeligt vand?
Det gennemgår vi her!
Hvad er retronasal duft?
Retronasal duft, også kaldet retronasal lugt eller retronasal olfaktion, er den proces, hvor duftstoffer bevæger sig fra munden gennem svælget og op til næsehulen, når vi spiser eller drikker. Det lyder måske kompliceret, men det sker helt naturligt, hver eneste dag.
Forestil dig, at du spiser et friskt jordbær. Når du tager en bid, registrerer din tunge blandt andet jordbærrets sødme og syrlighed. Samtidig frigives aromastoffer, som bevæger sig op til din næse indefra. Din hjerne kombinerer derefter informationerne fra tungen og næsen, så du oplever den velkendte smag af jordbær.

Det er altså ikke kun din tunge, der bestemmer, hvad du smager. Din næse har også en vigtig rolle!
Hvordan hænger lugtesansen og smagssansen sammen?
Mange tror, at vores smagssans udelukkende sidder på tungen. Men vores samlede smagsoplevelse er faktisk et samarbejde mellem flere sanser. Din tunge kan registrere fem grundsmage som er sødt, surt, salt bittert og Umami.
Der er faktisk 2 måder din næse kan opfange dufte på.
1. Orthonasal duft: Det er den måde, du normalt oplever dufte på, når du trækker vejret ind gennem næsen eller snuser til noget. Det kan for eksempel være duften af en appelsin eller en kop kaffe.
2. Retronasal duft: Her kommer duften fra munden og op til næsen indefra, mens du spiser eller drikker. Det sker for eksempel, når du tygger på et jordbær og oplever dets særlige aroma.
Begge former for duft hjælper hjernen med at forstå, hvad du spiser og drikker.

Hvordan bruger Hydrink duft til at skabe en smagsoplevelse?
Hydrink er en drikkeflaske, der bruger duft til at give dig en oplevelse af smag, mens du drikker almindeligt vand.
Du skal ikke blande saft, sukker eller smagsstoffer i vandet. I stedet bruger Hydrink særlige Aroma Ringe med forskellige dufte. Når du drikker af flasken, oplever duften fra Aroma Ringen. Din hjerne kan forbinde duften med velkendte smage som cola, citron eller fersken. På den måde kan du få en oplevelse af smag, selvom vandet stadig er helt almindeligt.
Hydrink bruger altså samspillet mellem din lugtesans og din smagsoplevelse. Retronasal duft er en del af den måde, vi normalt oplever smag på. Den præcise oplevelse med Hydrink kan dog være forskellig fra person til person.

